søndag den 28. februar 2021

Hedensted Kommune på en kulturel sidsteplads!

 Hedensted Kommune på en kulturel sidsteplads!

                                             


I ”Danske kommuner” nr. 4, 2021 fremgår det, at Hedensted kommune bruger allerfærrest kroner på kultur i hele landet. Jeg husker, at i min barndom, i den gamle Hedensted kommune, udtalte lokal-politikerne altid spøgende, at kultur måtte man opleve i Horsens og Vejle.

Med et ældre citat, kan man måske grunde således over den seneste opgørelse: ”Den største fare for os danskere er, at vi anerkender vores fejl og så går rundt og hygger os med dem.”

Mon dog ikke, mange af kommunens andre mere eller mindre ”fluffy” målsætninger som øget bosætning, det gode liv, gode skoler og et godt ældreliv, bl.a. kunnne nås med et øget kultur-budget?

Jeg vil kæmpe for et bedre kultur-liv i Hedensted Kommune fremover.

Mads-Peder Winther Søby

Spidskandidat for SF-Hedensted til KV21

Kejsdalen 26, 7130 Juelsminde

onsdag den 17. februar 2021

Styrk bibliotekerne i Hedensted Kommune

 Februar 2021



Styrk bibliotekerne i Hedensted Kommune

Vi har brug for kultur i vores lille andedam. Det er ikke nok, at den kan findes i Horsens, Vejle eller endnu længere væk.

Kultur er, når man konstant må spørge sig selv; hvad vores identitet er? De fornuftige betragtninger er ikke mine, men derimod fra en bog af den tyske sociolog Norbert Elias fra 1939. En bog, jeg i øvrigt har læst på biblioteket.

Det ligger mig meget på sinde, at vi i de kommende år, skal opjustere på kulturindsatsen i Hedensted Kommune.

De lavthængende frugter er altid nemmest at nå, og ja, det er et noget fortærsket udtryk. Jeg omformulerer det derfor til: ”Den nærmeste kultur, er den letteste at opleve.” Og, endnu vigtigere, den letteste måde at inspirere os på, der bor i nærheden – og så er vi tilbage ved identiteten. Kultur er med til at skabe fælleskab og selvforståelse.

Noget der allerede fungerer, i vores lille kommune, er vores biblioteker. Skylder vi ikke at løfte dem endnu mere? Jo da. Hvorfor?

Fordi:

-          Hovedfokus for folkebiblioteket er oplysning og dannelse af den brede befolkning.

Så hvorfor ikke tænke biblioteket ind i nye og anderledes roller? Måske i højere grad som kulturhuse.

-          Det er bekymrende, at diverse undersøgelser viser, at læsningen er nødlidende i samfundet. Lidt statistik fortæller dog, at I 97 % af kommunerne arbejdede folkebibliotekerne med at styrke børn og unges læselyst i 2019. Lad os skubbe politisk på, for at styrke indsatsen i Hedensted Kommune, ved at give bibliotekerne de bedste muligheder…

-          Fordi, der er god grund til at samtænke og lade bibliotekerne have samme lokalitet med andre offentlige funktioner, som f.eks. folkeskolerne, borgerservice osv.

Lidt fakta fortæller at I 2018 tilbød 99% af folkebibliotekerne ydelser til daginstitutioner, så de er allerede sam-spillere på en række områder.

I kommunen tænkes der meget i bosætningsstrategi og erhvervsvenlighed.

-          Faktisk har bibliotekerne rig mulighed for at bidrage og tilbyde hjælp til mindre IT-parate virksomheder, som led i et samarbejde med Erhvervsstyrelsen om Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi.

Vi ønsker at tiltrække nye beboere i kommunen. Bosætningsstrategi er voldsomt kompleks, men noget man ved, er at mange ønsker kulturtilbud tæt på hjemmet.

-          Tallene taler deres tydelige sprog. Folkebiblioteket er en af Danmarks mest besøgte kulturinstitutioner. Det samlede besøgstal var 37,4 mio. i 2019

Vi i SF vil højne vores kulturelle tilbud i kommunen. Lad os begynde med at tilbyde bibliotekerne de bedst mulige rammer og betingelser.

Mads-Peder Winther Søby

Spidskandidat for SF-Hedensted til KV21

Kejsdalen 26, 7130 Juelsminde